Danmark Loges historie

Af Ærespræsident Bent Melchior

De jødiske menigheder i Vesteuropa undergik store forandringer i det første tiår af det 20. århundrede. Indvandringen fra Østeuropa ændrede menighedernes struktur, og mange af de ældre medlemmer følte sig med rette eller urette fremmedgjorte. Danmarks daværende overrabbiner, der senere skulle blive min morfar, Max Schornstein var en stærk fortaler for de nyankomne, men han indså også faren ved, at de såkaldt gamle danske jøder ville forlade fællesskabet. Han søgte derfor en base, der kunne tjene til at bevare denne vigtige kreds for menigheden.

Svaret på denne søgning blev B’nai B’rith, der blev oprettet i New York i 1843 primært for at gøre en social indsats for nye indvandrere. Stifteren var selv kommet fra Hamburg. Han hed oprindeligt Heinrich Jonas, men ændrede navnet til Henry Jones. I øvrigt var en ældre søster blevet gift i 1829 med Isac Salmonsen fra Viborg, og det var en datter af dette ægtepar, Louise Salmonsen, der testamenterede det billede af Henry Jones, der hænger på den specielle logevæg i Det jødiske Hus.

B’nai B’rith bliver i daglig tale omtalt som logen, fordi stifterne især havde frimurernes orden som forbillede. Der var en slags ritual, der især gjaldt kriterierne for at blive optaget som medlem. I det det daglige arbejde var man mere udadvendt, og til den oprindelige sociale målsætning føjede man snart en kulturel aktivitet, der samlede grupper af jødiske mænd. Bevægelsen blev for alvor international, da den hoppede over Atlanterhavet, hvor der oprettedes loger i bl.a. Tyskland og England.

Max Schornsteins tanke var at finde en ramme, hvor de længst integrerede jødiske herrer kunne føle sig hjemme på et jødisk grundlag. Han understregede, at det i denne sammenhæng var underordnet, om medlemmerne var mere eller mindre observante. I januar 1912 rejste han med menighedens daværende formand Carl H. Melchior og den senere formand C. B. Henriques til logen i Hamburg, der fejrede 25 års jubilæum. Der blev de tre herrer optaget i B’nai B’rith. Sammen med to brødre fra Hamburg og Berlin installerede de den danske loge med 58 brødre den 23. januar 1912 i Nimbs restaurant i Bernstorffsgade.

Tilbageskuende må man sige, at den nye loge kom til at indfri forventningerne. I årene mellem de to verdenskrige fik Danmark Loge en central placering i menighedslivet, og den understøttede mange initiativer både fra egne rækker og fra andre grene af menigheden. Det kunne dreje som om forskning, sport, integration af nye indvandrere, feriekolonier og meget andet. Rammerne for møderne var meget formelle, og på linje med andre loger var kjole og hvidt foreskrevet som påklædning ved alle møder.

1930erne meldte sig med nye påtrængende opgaver efter den nazistiske magtovertagelse. Danmark Loge kom til at spille en væsentlig rolle i forsøgene på at bringe tyske jødiske børn til Danmark. Her som i den øvrige del af denne fremstilling må jeg henvise til den fremragende gennemgang af logens tidlige historie, skrevet til festskriftet for 50 års jubilæet af broder Jul. Margolinsky.

Det var på et initiativ fra Danmark Loge, at der i 1937 i samarbejde med Troessamfundet blev oprettet en selvejende organisation ”Arnborg Hedegaard” med det formål at oprette et hedebrug på den jyske hede. Det var tænkt på samme gang som et bidrag til bekæmpelse af den store arbejdsløshed og som en hyldest til Kong Christian X, der fejrede 25 års regeringsjubilæum. Der blev rejst store midler til formålet, men projektet er aldrig blevet gennemført. Midlerne er imidlertid bevaret og gør den dag i dag gavn for landbrug både i Danmark og i Israel.

Som flygtninge i Sverige modtog logen et beløb fra den centrale ledelse i Washington, der dermed understregede, at vi var en del af en international bevægelse. Det gav sig udslag i årene efter krigen, hvor den danske loge aktivt deltog i bestræbelserne for at oprette nye loger i Skandinavien og i de lande, hvor nazisterne havde lukket logerne ned, og for at samle de europæiske loger. I 1952 holdt det europæiske arbejdsfællesskab sit første møde i København, der i den anledning fik besøg af B’nai B’riths karismatiske leder, Leo Baeck. Det ledte frem til oprettelsen af det kontinentale europæiske distrikt i 1955, hvor vores senere æresbroder Leo Fischer blev vicepræsident.

Men besættelsesårene førte andre ændringer med sig. Internationalt blev B’nai B’rith mere åbent og mindre hemmelighedsfuldt. Der blev åbnet op for kvinderne, hvor de skandinaviske loger og Zürich nu er ene om udelukkende at optage mænd. Der står ikke mere ”Strengt fortroligt” på kuverterne med mødeindkaldelserne. Krigens forfølgelser gjorde det også naturligt, at gøre en indsats for at bekæmpe al form for

diskrimination. Anti Defamation League kendt som ADL blev oprettet som en vigtig afdeling af B’nai B’rith til bekæmpelse af racisme og naturligvis især antisemitisme. I USA har ADL løsrevet sig og er en selvstændig bevægelse,

Det var ligeledes en naturlig udvikling, at vi i Danmark åbnede op for de store dele af menigheden, der var indvandret tidligere i århundredet, og for deres efterkommere. Det oprindelige formål, hvor det gjaldt om at holde de gamle danske slægter fast ved den jødiske arv, gav ikke mere mening. I stedet blev logen en samlende organisation for alle kredse af Troessamfundet. Efter ombygning af centret i Ny Kongensgade blev det logens faste mødested.

De mange fonds, der blev oprettet, hjalp til at udføre de sociale opgaver, og møderne gav kulturelle oplevelser af meget varieret art. En af de store oplevelser i de senere årtier var afholdelsen af den europæiske kongres i 1983, og deltagerne fra hele Europa talte i mange år om den kongres med stor begejstring.

Lad mig til slut benytte lejligheden til på tryk at give min egen formulering af B’nai Briths opgaver, sådan som jeg tidligere har gjort det mundtligt. Der findes et hebraisk udtryk, der hedder meshuga ledavar echad. Det taler om folk, der koncentrerer deres jødiske interesser om én bestemt sag. Vi kunne tænke på en Mrs. WIZO eller Mr. Keren Kajemet. Nogle jøder stiller sig til rådighed for en chevra kadisha, et begravelsesselskab eller måske for jødisk undervisning. Andre koncentrerer sig om markering af én helligdag og kunne betegnes som Jom Kippur jøder.

B’nai B’rith kunne ud fra dette defineres som meshuga lechol davar, folk der er interesserede og aktive omkring alle forhold, der vedrører det jødiske samfund. Jødisk kultur, ungdomsarbejde, Israel, bekæmpelse af antisemitisme, beskyttelse af mindet om Shoah, bevarelse af traditionerne, hjælp til nødlidende, kontakt til andre dele af det store samfund, ja, der er ingen grænser for, hvilke pligter en B’nai B’rith loge bør påtage sig, når behovet opstår.

Det er denne alsidighed, der har motiveret mig til at bruge meget af min fritid til arbejdet for Danmark Loge og for den internationale B’nai B’rith. I B’nai B’rith mødes jøder fra alle jødiske kredse uden hensyn til deres religiøse observans.

I logen får vi tanket op på vores jødiske bevidsthed med positive samvær og med mulighed for at agere til fordel for menneskelige formål.

På den måde forbliver B’nai B’rith en unik organisation i menighedens centrum.